| Flere

DGI kajak instruktøruddannelser

DGI kajak har siden indførslen af DGI havkajak retningslinjerne i 2010 haft masser af succes, med vækst i både antal foreninger, medlemmer og uddannede instruktører på flere niveauer. For at videreudvikle og følge op på udviklingen, har DGI kajak valgt at udbyde et bredt tilbud af kursusmoduler til de forskellige instruktøruddannelser.

Foto: DGI
DGI Havkajakkens dag i Aabenraa

Stigende behov

Ud over mange nye DGI klubinstruktører, DGI havkajakinstruktører og DGI eksaminerede instruktører, er der også startet en del nye kajakforeninger og kajakafdelinger i foreninger med andre aktiviteter og behovet for undervisere stiger forsat hos både foreninger, efterskoler, institutioner mv..

På forkant
For at sikre, at DGI havkajak også i fremtiden kan tilbyde tidssvarende og attraktive uddannelser af roere og instruktører på flere niveauer, tilpasses uddannelsesudbuddet for at imødekomme behovet hos foreningerne m.fl. og følge tidens udvikling i det moderne samfund i form af fleksible uddannelses moduler.

Shoppe rundt
Som instruktørkursist får du nu mulighed for at "shoppe rundt" og tage kursusmodulerne enkeltvis indtil du har samlet de moduler sammen der kræves for det enkelte instruktør niveau. Kursusmodulerne bestås enkeltvis som tilfredsstillende i forhold til beskrivelserne i retningslinjer.

Du kan også vælge at tilegne dig sikkerheds- og undervisningsmæssige færdigheder fra et niveau over din uddannelse, uden at skulle behøve deltage i alle. Det vil sige, at du som fx DGI havkajak klubinstruktør kan vælge at deltage i fx turleder modulet og på den måde lægge på, mens du får mere og mere erfaring.

Kurser i Sønderjylland
DGI Sønderjylland afholder flere af kurserne.
Hold dig opdateret med hvilke kurser vi udbyder i Sønderjylland HER
Der kommer hele tiden flere kurser til, så hold løbende øje med hjemmesiden.


Opbydning af uddannelserne
Har du lyst til at læse mere om opbygningen af uddannelserne m.m. se mere HER

Opdateret 24. maj 2012 Af Didde Gildhoff Clausen

Ejer: DGI Sønderjylland Motion &